Stor test af 2 hjul

Stor test af 2 hjul

Med flere og flere rulleskikonkurrencer på "2" hjul er det ikke ligegyldigt, hvilke hjul du vælger hvis du vil gøre dig gældende oppe i front.

Jeg har testet markeds "2" hjul ved hjælp af hårdhedstest med måleinstrument (Durometer), samt rulletest med fast start.

Jeg har testet nye hjul, samt hjul der har kørt ca. 100 km

Alle tests er lavet 3 gange på samme underlag og resultatet er et gennemsnit af disse tre tests.

 

Jeg har testet:

Swix, Swenor, Fischer, IDT, Skigo, Marwe, Oneway, Elpex samt de Rosa PU "2" hjul fra Elpex,

i alt har vi testet  26 forskellige hjul.

Swenor har fået nye 50 mm hjul som er mere flade og bredde til Finstep.

Elpex har fået nye 40 mm hjul som er mere flade til 610 og evolution.

Begge disse hjul er lidt langsommere en de tidligere.

 

Generelt er alle hjul blevet hårdere, det skyldes nok at flere producenter her skiftet leverandør. Ved sidste test lå en gennemsnitshjul med en hårdhed på ca. 50 nu ligger de på 55 hvilke nærmer sig et ”gammelt” 3 hjul. (troede jeg indtil jeg talte med en hjulproducent)

 

Det er den generelle opfattelse, at et blødt hjul ruller hurtigere end et hårdt.

Men testen har vist noget andet, derfor har jeg kontaktet en hjulproducent, for at få en forklaring.

Det er en hemmelighed hvordan de sammensætter gummiblandingen, men de kunne oplyse at rullemodstanden ikke har noget at gøre med hårdheden.

Man kan sagtens lave et ”3” hjul der er ligeså blødt som et ”1” hjul . Det er den kemiske blanding i gummiblandingen der afgør modstanden. Gummiblandingen afgør arbejdstemperaturen og friktionen, hvilke er helt afgørende for modstanden. Derfor ser vi at IDT´s hjul, og de Rosa hjul fra Elpex som er en del hårde end de øvrige ruller hurtigere.

Et ”2” hjul kan derfor sagtens have en hårdhed på 48 til over 70, hvilke kan give et ”2” der ruller ligeså hurtigt som et ”1” eller lige så langsomt som et ”4” hjul.

Ifølge producenten kan man kun sammenligne ”2” hjul fra samme producent, der er ikke nogle fælles retningslinjer på området, og alle har deres egen definition. Derfor er IDT lynhurtige og Skigo meget langsomme. Men de kalder dem stadig ”2” hjul

 

Konklusion:

- Alle hjul der har kørt 100 km er blevet blødere og kører ca. 8 % hurtigere i snit end de nye hjul, undtagen Oneway, Fischer og Skigo her var der ikke forskel på nye og brugte hjul. De rosa PU hjul fra Elpex er ikke blevet blødere men væsentligt hurtigere.

- Der er MEGET stor forskel på de hurtigste og langsomste hjul, de hurtigste nåede i rulletesten over tre forsøg i gennemsnit 260 m, de langsomste 189 m  en forskel på 38 %

- Det er ikke altid de blødeste hjul der løber hurtigst, IDT hjulene er forholdsvise hårde, men er testens hurtigste gummihjul.

- hvis du skal løbe hurtigt er det uden tvivle Elpex´s Rosa ”2” PU hjul, der ruller merkant hurtigere end de andre. IDT kommer ind på en suveræn 2 plads. Herefter følger Elpex, Swenor og Swix som er meget ens. I den tunge/langsomme ende er Fischer, Skigo og Oneway.

- der er ikke forskel på om det er 40, 45, eller 50 mm hjul.